Tornerose i tavshedens rum

                Forside           Galleri          Læserum          Blog          Kontakt   
 

 

 

Kærlighedens Tivoli Digtsamling 2007-2008 Tornerose i tavshedens rum Digte, efterår 2007 Narren Digt, 2008/2010 Dit sande ansigt Digte, efterår 2008 Uskyld Digte, efterår 2010

Betingelsesløshedens svar   Tilbagetrækningen til tavshedens rum kaster lys på hans JA og hendes NEJ Hvor kommer nejet fra? Gemmer det sig i kvindekroppens køn og kvindelighedens kollektive mørke?   Deres forskellige sprog og manglende forståelse af hinanden skaber en afgrundsdyb afstand og fortvivlelse   Om natten kører hun frontalt ind i hospitalets mur og knuser sine forlygter mens en gammel kvinde ligger for døden   I tavshedens rum hver for sig forstærkes lysets klarhed på nejets begrænsning Nejet falder til jorden og splintrer i tusind stykker Op fra bunken af skår stiger det JA som nejet skjulte og beskyttede Et JA der er uden betingelser og uden frygt for livet     Begrænsningens mur   En gammel kvinde kommer gående med tunge slæbende skridt hendes skørt og sko er slidte i hendes fodspor er rester af levet liv I skørtets lommer gemmer hun fortidens forestillinger om livet og kærligheden og smuldrende illusioner og frygt   Hendes vej ender foran en høj massiv mur hvor en stemme lyder: Vil du? Tør du? Hun ser sig fortvivlet om for at finde en genvej gennem muren Hun opgiver og synker sammen foran muren som en lille bunke gamle klude der forsvinder i den lange nat hvor klare stjerner blinker og månen kaster sit støv   Da solen farver himlen rød rejser en gylden kvinde sig og går direkte gennem fortidens mur     I hi   Prinsen trækker sig tilbage til tavshedens rum og efterlader kærligheden husvild og ubeskyttet uden for hulen Ser han klart eller slikker han sine sår?   Hun går langs havet og mærker en hjerteforbindelse stærkere end blod og sten hun ser hvad der sker mellem manden og kvinden og dybt i sit indre ved hun at de ikke har påtaget sig mere end de kan klare sammen       Kærlighedens tivoli   Prinsen og Tornerose trækker hinanden op og ned mellem lykkens høje tinder og fortvivlelsens dybe dale   Med deres forenede kraft driver de ruchebanens svimlende fart   Op og ned Op og ned Op og ned     Kommunikation   Ord Ord Ord Ord Ord Tør du? Vil du? Forbindelsen afbrudt Ord Ord Ord Ord Ord Tør du? Vil du? Forbindelsen afbrudt Ord Ord Ord Ord Ord At gå i ring er også at gå men man kommer ingen vegne       I hulen   Hun kapper alle bånd og trækker følehornene til sig   Med opgivelsens kraft trækker hun sig selv ind ved håret og redder det der måske er livet   Tomheden runger og kaster magtesløsheden tilbage mod centrum hvor et lys flakker i selvopgivelsens træk   I mørket finder hun et sneglehus med kittet indgang skjult i en skildpaddes skjold     Fødsel   Alle forbindelseslinier er lukkede mobilen slukket telefonen afbrudt computeren stillet væk og alle broer er brændt   Fred være med mig   Det er som at skulle lære at trække vejret med gæller   Intet menneske er en ø     Klarhed eller drøm   Beslutningen er taget brylluppet skal stå men brudgommen er fraværende forsvundet eller aldrig dukket op   Kjolen mangler Intet er fastlagt og forberedt   Nøgen og iført slør skal hun stå brud     Efter prinsen   Tornerose var et vakkert barn   Nu skjuler hun sig bag torne og tårne fortvivlet prøver hun at slippe fri af drømmens illusion og abstinensernes greb der igen og igen får hende til at rive såret op efter hans kys   Tavshed er guld råber hun     Sørgekåben   Han kom ind i hendes liv med frihed og kærlighed der sprængte alle rammer   Han hvirvlede alt gammelt støv op så det glitrede i luften som partikler af lys   Han bragte livsenergi og overflod med sig og fyldte hendes hus og krop med gaver og myrraskær   Han skabte en tornado der fejede alt til side og åbnede et håb om en dør til himmerige   Han drønede over stepperne i hendes indre og overså myrraens bitre kraft Han ville alt, kunne alt   Hun flyver videre med en kraft af en helt anden karakter