Narren

                Forside           Galleri          Læserum          Blog          Kontakt 

 

Kærlighedens Tivoli
Digtsamling 2007-2008

Tornerose i tavshedens rum
Digte, efterår 2007

Narren
Digt, 2008/2010

Dit sande ansigt
Digte, efterår 2008

Uskyld
Digte, efterår 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Narren

 

Hvad ser du i mig, spurgte han

 

En mand med narrehat og to ansigter

der smiler og vrænger

der græder og skriger

der kærtegner med den ene hånd og vifter væk med den anden

der bygger op for straks at rive ned

der tager hende helt ind og skubber hende helt væk

 

der er gavmild og umætteligt krævende

der er omsorgsfuld og konstant udfordrende

der vil nærheden for så at rive sig ganske løs

 

der vil alt uden forbehold, mens hun har sine i behold

der forresten ikke vil alligevel, da hun har smidt sine forbehold overbord

der ønsker at nå helt ind til hende, samtidig med at han går til kamp mod hendes ego

en klartseende mand, der utrætteligt giver stærkt modspil

en vidunderlig partner og et råddent æg

 

en sjælsven og menneskelig utrættelig damptromle

 

det ser jeg i dig, svarede hun